GRINDSTED APOTEK

V/ APOTEKER LENE BRANDSTRUP

DOSISPAKNING

Apoteket tilbyder at pakke medicin i små doseringsposer.

 

Denne løsning giver den enkelte kunde præcis den rette mængde medicin på rette tidspunkt.

 

Desuden mindskes mængden af ubrugt medicin, der efterfølgende skal kasseres.

 

Poserne leveres til 2 ugers forbrug med det nødvendige antal doser pr. døgn, afhængigt af hvordan lægen har ordineret medicinen. Sammen med poserne leveres et doseringskort og informationssedler, så det er nemt at bevare overblik over det samlede medicinforbrug, virkning, bivirkninger og særlige forholdsregler.

 

Tilrettelæggelsen af dosispakningen sker i samarbejde mellem kunde, læge, apotek og eventuelt hjemmesygeplejerske.

 

Kom ind på apoteket og hør mere om dine muligheder. Du kan også få apotekets brochure om dosispakket medicin.

 

Apoteket vil gerne helt uforpligtigende se på dit medicinforbrug og dine muligheder for at få pakket medicin.

 

Kontakt apoteket for nærmere oplysninger.